UDFLUGT TIL UNIVERSITETSBIBLIOTEKET I FIOLSTRÆDE

 

 Mødetid kl.10:45 ved hovedindgangen

Guidet omvisning fra 11:00 til 11:50

Vi får en privat omvisning på Universitetsbiblioteket, bygget i år 1861.

Bygningen med den helt centrale placering ved Vor Frue Kirke, er et unikt bygningsværk, og blev til efter den første arkitektkonkurrence i Danmark. Vinderen blev Johan Daniel Herholt og biblioteket blev beregnet til at kunne rumme 300.000 bøger, hvilket ansås for rigeligt ud i al fremtid. Men allerede i år 1900 var det blevet alt for lille med over 600.000 bind placeret overalt.

Vi får fortalt om biblioteksbygningen og kommer en tur rundt og ser nogle af de gamle bygninger også udefra og vi skal en tur i den gamle fangekælder, hvor der stadig ses indridsede navne fra studerende helt tilbage til sidste halvdel af 1600-tallet.

I 1996 blev biblioteket restaureret og igen ført tilbage til de oprindelige 300.000 bind som det var bygget til.

Den 3. oktober 2023 genåbnede Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde med det formål at være samlingspunkt og et offentligt besøgssted med formidling af universitetets forskning i focus.
 
Efter omvisning er der frokost på Ristorante Italiano Fiolstræde 2, hvor der serveres pastaret eller en pizza efter eget valg. Der vil være vand på bordene.
 
###

Egen pris kr. 180,-

Klubben giver et tilskud til denne tur.

Vi kan være 25 deltagere, så det er ”først til mølle” princippet der gælder.

Turen er ikke egnet for gangbesværede.

Information om arrangementet

Dato og tid Onsdag d. 25. februar 2026 kl. 10:45 til 14:00

Tilmeldingsfrist Fredag d. 6. februar 2026 kl. 21:55

Sted Universitetsbiblioteket i Fiolstræde
Fiolstræde 1
1171 København

Arrangør

Susanne Parum, Blixen Klub Rudersdal - Onsdag
Tlf. +45 00000000
Rudersdal2@Blixenklub.dk

Hop til start tilmelding