Den 14. maj 2025 kommer Camilla Nørup Sørensen og informerer os om
Kina som stormagt på vej mod en ny verdensorden.
Kina træder nu for alvor i karakter som stormagt –
men hvilken type stormagt er Kina?
Hvilken rolle vil Kina indtage i den nye verdensorden, der er under udvikling?
Med udgangspunkt i en analyse af Kinas ´opstigen´ som stormagt, tager foredraget fat i diskussionen om, hvilken udvikling i kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, der tegner sig fremadrettet og hvilke implikationer og udfordringer, det rejser for USA og Europa, herunder specifikt
Danmark og Rigsfællesskabet.
Camilla N. Sørensen er lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved
Forsvarsakademiet og ph.d. i international politik med fokus på Asien.